Myanmar: Valget, der blev for farligt

Det var det første primærvalg siden 1960.

Dagen var den 27 maj 1990.

For første gang deltog demokratiforkæmperen, Aung San Suu Kyi, i valget med sit parti National League for Democracy (NLD), der var det eneste håb i et ellers fuldstændig håbløst politisk miljø, der blev styret med hård hånd af den notoriske militærjunta.

Aung San Suu Kyi actually only back to Myanmar from her home i England because her mother’s health was failing. Shortly after, she had become the new political hope of the Burmese who adore her father, General Aung San.

Fra jordskredssejr til fængsel

Fra militærkuppet i 1962 indtil 1990 var det farligt blot at nævne ordet “demokrati”. Gamle love fra kolonitiden under briterne samt nogle, som Militæret selv indskrev efter magtovertagelsen, gjorde at faktisk kunne få syv år i fængsel for bare at have et billede af Aung San Suu Kyi i din pung.

Det blev til en jordskredssejr til de frihedselskende demokrater, der sikrede sig mere end 90 procent af stemmerne. Det var masser af folkelig tro på en lysere fremtid, men Juntaen underkendte øjeblikkeligt valget.

På forhånd havde juntaen lovet at trække sig tilbage til barakkerne, hvis de ikke vandt valget, men det blev selvfølgelig demokraterne, der endte med at blive kastet i fængsel.

På den måde holdt militærdiktaturet Myanmar i spændetrøjen i yderligere 20 år, indtil NLD fra 2010 langsomt blev accepteret som en legitim politisk spiller. Vi skal dog helt hen i 2015, før NLD fik mærkbar indflydelse i Parlamentet.

Myanmars forfatningen hæmmer demokratiet

Dog er der naturligvis langt til et reelt demokrati.

I dag sidder Militæret fortsat på tre kerneministerier: Indenrigs-, Grænse- og Forsvarsministeriet. Dette er noget, som der er svært at pille ved, da dette er skrevet ind i forfatningen – og Myanmars kæmper for at få lavet en ny.

Militæret har nemlig sørget for, at oppositionen skal have mere en 75 procent af stemmerne i parlamentet for ændre forfatningen; noget som er ganske svært, når samme forfatning automatisk tildeler Militæret 25 procent af sæderne.

Det tog Militæret hele syv år at skrive og designe Myanmars forfatning, som fortsat er en hæmsko for yderligere demokratisk udvikling i Myanmar.

Således ville Aung San Suu Kyi og hendes politiske væbnere skulle samle samtlige ikke-militære stemmer i landet, og på samme tid ville dele af Militæret skifte side. Begge dele er yderst problematiske:

  • Mange af staterne i grænseområderne har egne partier, som støtter selvstændighed; noget, som NLD ikke kan tillade at give dem.
  • Historisk er der meget lille antal militærpersoner, som er gået hopper over på den demokratiske side

Ligesom det i Danmarks tilfælde tog mere end et århundrede at indføre reelt demokrati, vil det i Myanmars tilfælde også tage lang tid.

Det piller dog ikke ved, at Myanmar er et fantastisk og utroligt sikkert rejsemål. Mine burmeserne venner håber ligesom jeg på, at Vesten vil få øjnene op for, at Thailand, Tyrkiet og mange andre store rejsedestinationer også har store problemer, som rimer på de burmesiske.

Der er millioner af børn, der håber på, at omverdenen ikke glemmer dem igen, som det var tilfældet i 1990’erne.

Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål om Myanmar.

Mandalay by night. Jeg elsker denne by, der er tæt på det meste i Myanmar.

Share this post

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on print
Share on email